Sommerfuglebuskene står nu med små begyndende blade. De er klippet godt ned, da jeg ved de bliver store i løbet af sommeren.
Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) er en løvfældende busk med en tragtformet, men dog overhængende vækst. Grenene er grågrønne og firkantede det første år. Senere farves barken dog lysegrå og stribet. Til sidst bliver den grå og opsprækkende. Knopperne er modsatte, først små og trekantede, senere aflange, gråfiltede og delvist åbne. De springer ud i milde perioder af vinteren. Bladene er elliptiske og helrandede. Oversiden er gråligt mørkegrøn, mens undersiden er grå. Blomstringen foregår over en lang periode fra juli til september. Blomsterne ligner syrenblomster en hel del, og de sidder samlet i tætte klaser ved skudspidsen og i de øverste bladhjørner. Duften er sød og krydret. Frugterne er små kapsler, hvis frø sjældent modner her i landet.
Rodnettet består af tykke rødder, der ligger lige under overfladen. Blomsterne tiltrækker dag- og natsommerfugle samt masser af andre insekter, dog ikke honningbier. Bladene indeholder en fiskegift.
Størrelse: 4 × 2 m (40 × 20 cm/år).
Busken vokser vildt i Kina, nær grænsen til Mongoliet og TibetPlantae (Planter)
Division:Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie:Scrophulariaceae (Maskeblomst-familien)
Slægt:Buddleja (Buddleja)
Art:Buddleja davidii
fredag den 7. maj 2010
Blodribs
Familie: Stenbrækfamilien (Saxifra'gaceae)
Type: Løvfældende busk
Højde: fra - til 2,5m
Blomstring:fra April til Maj
Blodribs danner en tæt busk med oprette, stive grene. Bladene er stilkede, håndlappede, mørkegrønne og hårede, på undersiden hvidfiltede. Blomsterne er røde til mørkerøde, klokkeformede og hængende i tætte klaser. Blomstringen finder sted lige efter løvspring, mens bladene endnu er små og ret lysegrønne. Frugterne er bær, som små solbær, men mere blå. Trods en rig blomstring kommer der som regel kun få bær. Blodribs kan blive lige så bred som høj.
Blodribs stiller ikke store krav til jord eller vokseplads. Den synes at kunne tilpasse sig alle steder undtagen de mest karrige. Den kan vokse i halvskygge, men fortjener at få fuld sol. Blodribs er fuldt hårdfør her i landet.
Type: Løvfældende busk
Højde: fra - til 2,5m
Blomstring:fra April til Maj
Blodribs danner en tæt busk med oprette, stive grene. Bladene er stilkede, håndlappede, mørkegrønne og hårede, på undersiden hvidfiltede. Blomsterne er røde til mørkerøde, klokkeformede og hængende i tætte klaser. Blomstringen finder sted lige efter løvspring, mens bladene endnu er små og ret lysegrønne. Frugterne er bær, som små solbær, men mere blå. Trods en rig blomstring kommer der som regel kun få bær. Blodribs kan blive lige så bred som høj.
Blodribs stiller ikke store krav til jord eller vokseplads. Den synes at kunne tilpasse sig alle steder undtagen de mest karrige. Den kan vokse i halvskygge, men fortjener at få fuld sol. Blodribs er fuldt hårdfør her i landet.
Forsythia
Have-Forsythia (Forsythia x intermedia) er en løvfældende busk med en stiv, opret vækstform. Gamle grene kan dog blive så overhængende, at de bøjes til jorden. Skuddene er lysegrønne og hule, men farven skifter snart til gulbrun. Skuddene bærer mange, grove barkporer. Til sidst bliver barken lysebrun og furet. Knopperne er modsatte eller næsten modsatte, tiltrykte, store og spættet lysegrønt/brunt. Bladene er lancetformede eller ægformede med savtakket rand på den yderste halvdel. På meget kraftige skud ses af og til trekoblede blade. Oversiden er friskt grøn og "fedtet" at føle på. Undersiden er lysegrøn. Blomsterne ses allerede før løvspring på 2.-års skud. De sidder i små bundter, og de er gule med fire, lange kronblade. Frugterne er tørre kapsler med frø, som ikke modner ordentligt i Danmark.
Rodnettet består af fladt udbredte, tykke hovedrødder, der kun er svagt forgrenede.
Størrelse:3 x 2 m (25 x 20 cm/år).
Denne Forsythia har - som krydsning - intet hjemsted, men begge forældrene (Forsythia suspensa og Forsythia viridissima) hører hjemme i det centrale Kina, hvor de vokser i lysåbne bjergkrat på sommerfugtig og næringsrig bund.
Rige:Plantae (Planter)
Division:Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie:Oleaceae (Oliven-familien)
Slægt:Forsythia (Forsythia)
Art:Forsythia x intermedia
Rodnettet består af fladt udbredte, tykke hovedrødder, der kun er svagt forgrenede.
Størrelse:3 x 2 m (25 x 20 cm/år).
Denne Forsythia har - som krydsning - intet hjemsted, men begge forældrene (Forsythia suspensa og Forsythia viridissima) hører hjemme i det centrale Kina, hvor de vokser i lysåbne bjergkrat på sommerfugtig og næringsrig bund.
Rige:Plantae (Planter)
Division:Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie:Oleaceae (Oliven-familien)
Slægt:Forsythia (Forsythia)
Art:Forsythia x intermedia
Kompostorm "Eisenia foetida", også kaldt den lille brandorm
De kompostorme som naboen kom med, var virkelig ulækre. Lange tynde regnormelignede men meget aktive orme, omkring 10 cm lange.
Her er hvad jeg fandt om dem:
Eisenia foetida, også kaldt den lille brandorm. Den er letgenkendelig på sit røde- og gulstribede udseende og på, at de vrider sig, når de udsættes for lys. Normal størrelse er 5–7 cm.
Kompostormen er en overfladeorm, og den kan ikke grave sig ned. Kompostormens favorittemperatur er 25° C, men tåler ikke temperaturer over 28° C. En kompostbeholder med orm må derfor ikke placeres i fuld sol, og ormene skal have mulighed for at kunne slippe væk, hvis temperaturen pludselig stiger.
Om vinteren vil kompostormene dø, hvis temperaturen inde i bebolderen kommer under 0° C, og dermed vil omsætningen i komposten gå i stå. Hvis der er en god omsætning i beholderen vil temperaturen dog være adskillige grader højere end udenfor. Om nødvendigt kan man vikle en vintermåtte rundt om beholderen.
Ormenes æg er inde i små citronformede, lysegule kokoner. Efter klækningen går der under gunstige forhold kun tre uger, før de ny kompostorme er kønsmodne. Et par håndfulde orme bliver hurtigt til en vrimmel af orm. Kokonernes æg overlever vinterens kulde og klækkes næste forår.
Her er hvad jeg fandt om dem:
Eisenia foetida, også kaldt den lille brandorm. Den er letgenkendelig på sit røde- og gulstribede udseende og på, at de vrider sig, når de udsættes for lys. Normal størrelse er 5–7 cm.
Kompostormen er en overfladeorm, og den kan ikke grave sig ned. Kompostormens favorittemperatur er 25° C, men tåler ikke temperaturer over 28° C. En kompostbeholder med orm må derfor ikke placeres i fuld sol, og ormene skal have mulighed for at kunne slippe væk, hvis temperaturen pludselig stiger.
Om vinteren vil kompostormene dø, hvis temperaturen inde i bebolderen kommer under 0° C, og dermed vil omsætningen i komposten gå i stå. Hvis der er en god omsætning i beholderen vil temperaturen dog være adskillige grader højere end udenfor. Om nødvendigt kan man vikle en vintermåtte rundt om beholderen.
Ormenes æg er inde i små citronformede, lysegule kokoner. Efter klækningen går der under gunstige forhold kun tre uger, før de ny kompostorme er kønsmodne. Et par håndfulde orme bliver hurtigt til en vrimmel af orm. Kokonernes æg overlever vinterens kulde og klækkes næste forår.
Skvalderkål
Har luget et et stort stykke med skvalderkål. Blev overrasket over det massive rodnet det har.
Her er hvad jeg fandt om skvaderkål på nettet:
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en lavtvoksende vildstaude med tæppedannende vækst. De grundstillede blade er 2-3 dobbelt fjersnitdelte og uligefinnede. Småbladene er skævt hjerteformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere. Stængelbladene er er trekoblede med noget mere smalle småblade. Blomstringen sker i juni-august, hvor de små, hvide blomster ses samlede i skærme, der atter danner større, endestillede skærme på særlige stængler. Frøene modner godt og spirer villigt.
Rodnettet består af trævlerødder, der sidder på lange, forgrenede jordstængler. Jordstænglerne bærer desuden både grundstillede blade og bladbærende blomsterstængler. Hele planten har en svagt krydret lugt og smag. Den blev tidligere anset for et virksomt middel mod gigt, især podagra - deraf navnet "podagraria".
Planten er naturaliseret her i landet. Den stammer fra skovbunden i Central- og Østeuropæiske løvskove, hvor den danner plantesamfund på muldbund.
De lange, forgrenede jordstængler, som bevarer overlevelsesevnen selv i bittesmå stykker gør Skvalderkål til et frygtet ukrudt. Dertil kommer, at planten er svær at bekæmpe ved skygning fra andre planter på grund af dens skovbundsniche.
Planten er spiselig, og de unge skud er ganske velsmagende i f.eks. salater.
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie:Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt:Aegopodium (Skvalderkål-slægten)
Art:Aegopodium podagraria
Her er hvad jeg fandt om skvaderkål på nettet:
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en lavtvoksende vildstaude med tæppedannende vækst. De grundstillede blade er 2-3 dobbelt fjersnitdelte og uligefinnede. Småbladene er skævt hjerteformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere. Stængelbladene er er trekoblede med noget mere smalle småblade. Blomstringen sker i juni-august, hvor de små, hvide blomster ses samlede i skærme, der atter danner større, endestillede skærme på særlige stængler. Frøene modner godt og spirer villigt.
Rodnettet består af trævlerødder, der sidder på lange, forgrenede jordstængler. Jordstænglerne bærer desuden både grundstillede blade og bladbærende blomsterstængler. Hele planten har en svagt krydret lugt og smag. Den blev tidligere anset for et virksomt middel mod gigt, især podagra - deraf navnet "podagraria".
Planten er naturaliseret her i landet. Den stammer fra skovbunden i Central- og Østeuropæiske løvskove, hvor den danner plantesamfund på muldbund.
De lange, forgrenede jordstængler, som bevarer overlevelsesevnen selv i bittesmå stykker gør Skvalderkål til et frygtet ukrudt. Dertil kommer, at planten er svær at bekæmpe ved skygning fra andre planter på grund af dens skovbundsniche.
Planten er spiselig, og de unge skud er ganske velsmagende i f.eks. salater.
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie:Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt:Aegopodium (Skvalderkål-slægten)
Art:Aegopodium podagraria
Abonner på:
Opslag (Atom)
