Har luget et et stort stykke med skvalderkål. Blev overrasket over det massive rodnet det har.
Her er hvad jeg fandt om skvaderkål på nettet:
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en lavtvoksende vildstaude med tæppedannende vækst. De grundstillede blade er 2-3 dobbelt fjersnitdelte og uligefinnede. Småbladene er skævt hjerteformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere. Stængelbladene er er trekoblede med noget mere smalle småblade. Blomstringen sker i juni-august, hvor de små, hvide blomster ses samlede i skærme, der atter danner større, endestillede skærme på særlige stængler. Frøene modner godt og spirer villigt.
Rodnettet består af trævlerødder, der sidder på lange, forgrenede jordstængler. Jordstænglerne bærer desuden både grundstillede blade og bladbærende blomsterstængler. Hele planten har en svagt krydret lugt og smag. Den blev tidligere anset for et virksomt middel mod gigt, især podagra - deraf navnet "podagraria".
Planten er naturaliseret her i landet. Den stammer fra skovbunden i Central- og Østeuropæiske løvskove, hvor den danner plantesamfund på muldbund.
De lange, forgrenede jordstængler, som bevarer overlevelsesevnen selv i bittesmå stykker gør Skvalderkål til et frygtet ukrudt. Dertil kommer, at planten er svær at bekæmpe ved skygning fra andre planter på grund af dens skovbundsniche.
Planten er spiselig, og de unge skud er ganske velsmagende i f.eks. salater.
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie:Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt:Aegopodium (Skvalderkål-slægten)
Art:Aegopodium podagraria
fredag den 7. maj 2010
tirsdag den 27. april 2010
tirsdag den 20. april 2010
Biotop midt i april
Der er virkelig sket en masse i løbet af kort tid, buske springer ud og flere insekter kommer til, samtidig med at en masse små spirer vælter op af jorden.
Vi har set fluer, bier og glimmerbøsser, og vi har gravet mange regnorm op og studeret dem. Caprifolien er helt grøn nu, som noget af det første. Ligusterhækken har fået små knopper, og pæonerne skyder godt op af jorden. Rundt omkring står der mange små primulaer og blomstrer.
Vi har sat kartofler, og geoginer til spiring. Desuden har naboen været forbi med kompostorm og gode råd til at få godt gang i komposten.
Det næste vi skal have gang i er kartoffelfælder. Simon på 6 år, har lovet at vise os andre hvordan man gør. Det er han nemlig ekspert i, da han har lavet den slags i SFOen.
Vi har set fluer, bier og glimmerbøsser, og vi har gravet mange regnorm op og studeret dem. Caprifolien er helt grøn nu, som noget af det første. Ligusterhækken har fået små knopper, og pæonerne skyder godt op af jorden. Rundt omkring står der mange små primulaer og blomstrer.
Vi har sat kartofler, og geoginer til spiring. Desuden har naboen været forbi med kompostorm og gode råd til at få godt gang i komposten.
Det næste vi skal have gang i er kartoffelfælder. Simon på 6 år, har lovet at vise os andre hvordan man gør. Det er han nemlig ekspert i, da han har lavet den slags i SFOen.
tirsdag den 6. april 2010
En humlebi
I dag fandt vi en humlebi. Der var ikke meget liv i den, men så kunne vi (ungerne og jeg) jo også rigtig få lov at undersøge den.
Abonner på:
Opslag (Atom)
