onsdag den 27. april 2011

Køkkenhaven sås til





Påskeferie, solskin og en klar køkkenhave!

Vi planter jordbærplanter af sorten "Rumba" der hører til blandt de tidligste sorter og er et godt og sødt jordbær. Planterne sættes med 20 cm afstand og vandes godt, så vi sikre os flest mulige bær :-).

onsdag den 6. april 2011

Dukke opgaven



Hoved, hænder, fødder og trækrop er nu fremstillet til dukken.

April 2011


April 2011

Hej
Så begynder der endelig at ske noget i haven, eller det vil sige de første vintergækker er allerede afblomstret. Nu er det påskeliljernes tur, men også stauderne: storkenæb, løvefod, kærmindesøster og pæoner skyder op af jorden. Syrenerne står med knopper og ligeledes gør forsythia.

Køkkenhaven er udvidet til det dobbelte, og jorden gravet godt igennem. Purløg og persille skyder også så småt op.
Geogineknoldene er fundet frem og sat i jorden, - er spændt på om de har klaret vinteren over i bagindgangen.

fredag den 7. maj 2010

Sommerfuglebusk

Sommerfuglebuskene står nu med små begyndende blade. De er klippet godt ned, da jeg ved de bliver store i løbet af sommeren.

Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) er en løvfældende busk med en tragtformet, men dog overhængende vækst. Grenene er grågrønne og firkantede det første år. Senere farves barken dog lysegrå og stribet. Til sidst bliver den grå og opsprækkende. Knopperne er modsatte, først små og trekantede, senere aflange, gråfiltede og delvist åbne. De springer ud i milde perioder af vinteren. Bladene er elliptiske og helrandede. Oversiden er gråligt mørkegrøn, mens undersiden er grå. Blomstringen foregår over en lang periode fra juli til september. Blomsterne ligner syrenblomster en hel del, og de sidder samlet i tætte klaser ved skudspidsen og i de øverste bladhjørner. Duften er sød og krydret. Frugterne er små kapsler, hvis frø sjældent modner her i landet.
Rodnettet består af tykke rødder, der ligger lige under overfladen. Blomsterne tiltrækker dag- og natsommerfugle samt masser af andre insekter, dog ikke honningbier. Bladene indeholder en fiskegift.
Størrelse: 4 × 2 m (40 × 20 cm/år).
Busken vokser vildt i Kina, nær grænsen til Mongoliet og TibetPlantae (Planter)

Division:Magnoliophyta (Dækfrøede planter)

Klasse:Magnoliopsida (Tokimbladede)

Orden:Lamiales (Læbeblomst-ordenen)

Familie:Scrophulariaceae (Maskeblomst-familien)

Slægt:Buddleja (Buddleja)

Art:Buddleja davidii

Blodribs

Familie: Stenbrækfamilien (Saxifra'gaceae)
Type: Løvfældende busk
Højde: fra - til 2,5m
Blomstring:fra April til Maj

Blodribs danner en tæt busk med oprette, stive grene. Bladene er stilkede, håndlappede, mørkegrønne og hårede, på undersiden hvidfiltede. Blomsterne er røde til mørkerøde, klokkeformede og hængende i tætte klaser. Blomstringen finder sted lige efter løvspring, mens bladene endnu er små og ret lysegrønne. Frugterne er bær, som små solbær, men mere blå. Trods en rig blomstring kommer der som regel kun få bær. Blodribs kan blive lige så bred som høj.
Blodribs stiller ikke store krav til jord eller vokseplads. Den synes at kunne tilpasse sig alle steder undtagen de mest karrige. Den kan vokse i halvskygge, men fortjener at få fuld sol. Blodribs er fuldt hårdfør her i landet.

Forsythia

Have-Forsythia (Forsythia x intermedia) er en løvfældende busk med en stiv, opret vækstform. Gamle grene kan dog blive så overhængende, at de bøjes til jorden. Skuddene er lysegrønne og hule, men farven skifter snart til gulbrun. Skuddene bærer mange, grove barkporer. Til sidst bliver barken lysebrun og furet. Knopperne er modsatte eller næsten modsatte, tiltrykte, store og spættet lysegrønt/brunt. Bladene er lancetformede eller ægformede med savtakket rand på den yderste halvdel. På meget kraftige skud ses af og til trekoblede blade. Oversiden er friskt grøn og "fedtet" at føle på. Undersiden er lysegrøn. Blomsterne ses allerede før løvspring på 2.-års skud. De sidder i små bundter, og de er gule med fire, lange kronblade. Frugterne er tørre kapsler med frø, som ikke modner ordentligt i Danmark.
Rodnettet består af fladt udbredte, tykke hovedrødder, der kun er svagt forgrenede.
Størrelse:3 x 2 m (25 x 20 cm/år).
Denne Forsythia har - som krydsning - intet hjemsted, men begge forældrene (Forsythia suspensa og Forsythia viridissima) hører hjemme i det centrale Kina, hvor de vokser i lysåbne bjergkrat på sommerfugtig og næringsrig bund.

Rige:Plantae (Planter)

Division:Magnoliophyta (Dækfrøede planter)

Klasse:Magnoliopsida (Tokimbladede)

Orden:Lamiales (Læbeblomst-ordenen)

Familie:Oleaceae (Oliven-familien)

Slægt:Forsythia (Forsythia)

Art:Forsythia x intermedia